Positive tanker

 In Uncategorized

Kender du følelsen af, der er noget du så inderligt gerne vil, men din frygt holder dig tilbage, og du viger udenom, ene og alene fordi du er bange.

Det du kan være bange for, er ikke altid forståeligt eller forklarligt, og kan hæmme dig i at sanse, leve og opleve muligheder i livet fuldt ud.

Det, nogle kan være bange for, er andre ikke bange for, og omvendt.

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange, og hvad er det værste der kan ske, ved at du gør det du er bange for ?

Modet til at gå foran

Er du bange for edderkopper, tale i større forsamlinger, gå til eksamen, kører i elevator, højder, vand, sige ”jeg elsker dig”, bede om hjælp, for at lave fejl, sige ”undskyld”, bange for at træffe forkerte beslutninger, bange for at vælge, modet til at stå alene med en ide eller en mening, modet til at gå foran og bane vejen for andre, eller ikke have det fornødne mod til at leve det liv fuldt ud du drømmer om.

Forestil dig, at jo mere opmærksomhed og næring du giver ”frygten” jo stærkere bliver den. Vil du tillade det ?

Det kræver sommetider mod, at leve det liv, du virkelig ønsker og drømmer om og der hvor du kan begynde er, at finde ud af om du står i vejen for dig selv.

Sørg for at få det liv, du kan lide, ellers bliver du presset til at kunne det liv, du får.

Din krop er huset for din sjæl

Forestil dig din krop er huset for din sjæl og din sjæl taler til dig gennem din krop.

Du kan mærke i kroppen, hvilket, der føles rigtigt for dig og hvad, der på ingen måde føles rigtigt og det er op til dig, om du har det fornødne mod til at lytte nærværende til din sjæl.

Dit intellekt og tanker kan føre dig på afveje på grund af frygt og dårlige erfaringer, og dermed forhindrer du måske dig selv i at leve det liv, som du i virkeligheden ønsker og drømmer om.

Pludseligt kan du blive placeret i en uoverskuelig udfordring i tilværelsen, som kræver stort overskud og mod af dig, og frygten gribe fat i dig og du kan have behov for at forstå, hvorfor og hvad meningen er.

Boblende energi

Når vi placeres i udfordringer, kan vi ikke altid se incitamentet med udfordringen midt i orkanen, men hyppigt når vi ser os tilbage over skulderen, kan vi måske se, at vi udviklede os gennem udfordringerne, en udvikling, der bragte os videre i livet og vi ser nye veje og nye muligheder.

Vi bliver alle placeret i opgaver og udfordringer i vores liv og det er op til os om vi har det fornødne mod til selv at vælge, hvad vi giver næring, den hæmmende frygt, som tapper dig for energi, eller den boblende smittende livsglæde, som tilfører dig energi.

Hjertelige tanker

Gitte Sparsø

 

Recent Posts

Leave a Comment

Kontakt Gitte

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search