Giv og du vil modtage
Hvornår har du sidst gjort noget oprigtigt for andre uden at forvente at få noget retur ?
Jeg så en film forleden dag, den handlede om at give til andre og hvordan det ændrede og udviklede livet for det menneske, som hjalp andre. Jeg tænkte bare vi dog alle var sådan ved hinanden, så kunne verden være et bedre sted at være for alle.
Filmen handlede om at give af sig selv og den dybe glæde det er, at give til andre af et ærligt og rent hjerte uden at forvente at modtage noget retur.
Nogen kan have brug for dit smil
Det du gør for andre, handler ikke om hvad du får ud af din handling, men hvad du bliver af den og sagt på en anden måde, den største belønning for vores flid er ikke, hvad vi får for det, men hvad vi bliver af det.
Forestil dig, at du giver din oprigtige opmærksomhed til et menneske, som virkelig er i nød. At være i nød behøver ikke at være økonomisk eller fysisk nød, det kan være et menneske, som har brug for et smil, forståelse og accept af sine handlinger, tilgivelse, få lettet sit hjerte med sine bekymringer og måske forvirrede tanker, eller en tryg trøstende hånd at holde, hvis vedkommende er i fysisk eller psykisk smerte.
Glæde skaber glæde
Det er stor glæde at give.
Prøv at lægge mærke til, hvor du kan hjælpe. Ofte skal der ikke så meget til.
Det kan være blot det at du smiler og er venlig, det skaber glæde og glæde er opbyggende, helbredende og sundt for sind, krop og ånd.
Dit humør smitter af på andre, så når du er i godt humør spreder glæden sig.
Er du i dårligt humør påvirker det dine omgivelser. Du er medvirkende til om stemningen hvor du er, er opløftende, munter og inspirerende eller nedslående.
Sommetider skal der ikke så meget til. Et venligt smil kan løfte hele din dag, både for dig og den som modtager dit venlige smil.
Du har medindflydelse på om andres liv er surt eller lykkeligt, sjovt eller nedslående……. og du har indflydelse på om dit liv er surt eller lykkeligt. Vil du være lykkelig ? Dit liv er din mulighed og dit ansvar.
Hvad er vigtigt for dig
Kender du den følelse af at være bekymret og dine tanker farer forvirret af sted og det ene skræksenarier efter det andet toner frem i dit indre.
Jo mere næring og opmærksomhed du giver til dine forvirrede tanker, jo mere indflydelse får de på din tilværelse, dine handlinger og adfærd i livet.
Hvilke tanker ønsker du skal fylde i din hverdag ?
Prøv at skrive 3 ting ned som er vigtige for dig og derefter skriv 3 ting ned, som du ønsker dig.
Ser dit liv ud som du ønsker dig og ser dit liv ud som er vigtigt for dig ? Hvis ikke, hvordan kommer du så hen til det du ønsker dig og til det som er vigtigt for dig. ?
Hvis du ikke handler nu, hvornår så ?
Hjertelig tanker
Gitte Sparsø
愛