Er du røget i kløerne på en sociopat eller narcissist
Det er usædvanligt for mig at skrive om dette emne, men jeg har valgt at skrive dette indlæg, af mange årsager….. Der er mange kvinder og mænd derude, der har brug for hjælp.
Lad os bryde dette tabubelagte emner og tale højt om det. Lad os på ingen måde fortie emnet.
Lad mig sige det med det samme, at gå ind i et parforhold med en sociopat eller narcissist er så inderligt skadeligt for dig og dine omgivelser på alle måder.
Det er som den rene gift og det kræver ofte en gennemtænkt strategi at komme ud af klørene på banditten og det kan tage rigtig rigtig lang tid….. men giv ikke op…. giv aldrig op !!
Der er nogle fælles træk hos sociopaten/ narcissisten, som jeg i dette indlæg kalder gerningsmanden og som jeg vil omtale som, han.
Han er livsfarlig for din sjæl og han nedbryder dig ganske langsomt, således du intet opdager førend han har taget det meste fra dig, isoleret dig fra dine venner og familie. Måske mister du også dit job, fordi han er jaloux og ikke ønske du omgåes andre mænd, som der naturligvis kan være på enhver arbejdsplads. Han nedbryder dig trods det faktum du er en stærk og powerful kvinde.
Han vælger dig med omhu, han kan spotte dig og har du ikke lært at spotte en sociopat/ nacissist fanger han dig ind i sit net og du er overbevist om det er den helt store kærlighed…. Du kan føle dig fuldkommen overbevidst om, han må være din soulmate.
Han har en særlig evne til at få oplysninger ud af dig således han kan skabe et billede af I er bestemt for hinanden, at I er soulmates.
Det kan tage dig årevis at komme ud af et sådan forhold og ofte kræver det en omhyggelig strategi, for han slipper dig ikke frivilligt, du fylder nemlig et stort tomt hul ud i ham, et hul der aldrig kan blive helt og når han tilfører dig smerte bliver hans smerte mindre. Du bliver mere og mere drænet.
Du er så nedbrudt at det ofte kan kræve hjælp udefra at komme ud af et sådan giftigt forhold. Du er fyldt af hans gift og han gør dig afhængig under indtryk af der er tale om stor dyb kærlighed, hvor I er bestemt for hinanden.
Men han spiller et spil og med tiden bliver han kold, afvisende, kynisk og det eneste du til sidst længes efter og har fokus på, er den kærlig stund, hvor han favner dig.
Du græder mere end du ler. Du er bekymret, ked af det og ulykkelig. Du føler dig drænet for energi og måske har dine venner, veninder og familie ladet et ord falde om du skal passe på dig selv, men du afviser dem…. han er den eneste ene.
Jeg kender til kvinder, der har fundet sig i at blive overvåget af gerningsmanden, via apps på deres mobil, afleveret adgangskoder til deres mailadresse og sociale medier, således han kan følge med i hendes gøren og laden, bla. læse fortrolige arbejdsmails… og overbevise hende om hun ikke har gavn af de sociale medier. Han styrer, kontrollerer, dominerer og manipulerer hendes liv.
Sommetider en han en gift mand, der på ingen måde har tænkt sig forlade sin hustru, men er utro den ene gang efter den anden. Selvom han bliver opdaget af sin hustru, overbeviser han hende om, at det er hende han elsker, hun forbarmer sig, lider og bliver i, et helt igennem, usundt forhold.
Det lykkes ham også at nedbryde hende….. således hun føler hun blot har en mulighed, og det er at blive, måske fordi han tilmed overbeviser hende om at deres børn vil lide under en skilsmisse og efterfølgende klarer sig dårligt i tilværelsen og det ønsker hun naturligvis ikke, hun føler skyld …. Han formår at skabe et skrækscenarie, hvor han vender og manipulerer situationen således hun føler sig som den skyldige.
Når du møder ham, er han indledningsvis så fantastisk charmerende, velduftende, høflig, galant og der er ingen grænser for hvor opmærksom han er på dig, han er generøs med opmærksomhed, måske med gaver, og du er slet ikke i tvivl om han må være din soulmate.
I kan lide de samme ting, har samme interesser, deler mange holdninger, men det du ikke opdagede, var hans spørgeteknik har fodret ham med oplysninger fra dig, om hvad du kan lide, holder af, har mening om …. Og vupti, copy cat…. I er så ens, han er din soulmate. Du er i den 7. himmel, det er så vidunderligt.
Uden du bemærker det, begynder du at flytte dine grænser for hvad du normalt ville finde dig i og acceptere.
Det kan være han begynder at kommentere din påklædning, dit hår eller andet med det formål at gøre dig usikker…. Han ønsker dig god tur når du skal på cafe med en veninde, men undlader ikke at gøre opmærksom på at han er ked af du vælger at være sammen med andre end ham og at du skal afsted uden ham, når I nu har det så fantastisk sammen, så skal I være sammen så meget så muligt….. og til sidst undlader du også at være sammen med dine veninder. Du ændrer adfærd overfor andre mennesker.
Han derimod fortsætter sit liv som hidtil og går fortsat ud med sine venner.
Jeg har kendskab til et forhold hvor gerningsmanden forlangte at hun skulle berette alt hvad hun oplevede, selv en tur i dagligvarerbutik….om der var nogen der havde talt til hende, gav hende komplimenter…. Og havde hun fået et kompliment, gav han udtryk for han blev ked af det, for han var bange for at en anden mand skulle tage hende fra ham….. og senere i deres forhold beskyldte han hende for at gøre sig til overfor andre mænd, hvilket medførte hun ændrede adfærd og påklædning.
Ingen kjoler, nederdele, støvler eller høje sko.
Han sagde bla. når hun talte med sit mandlige netværk …. du vrider dig foran andre mænd, du er til grin og ingen andre end jeg vil have dig.
Det lykkedes denne kvinde at bryde med sin gerningsmand og hun er i dag lykkeligt ud af forholdet og genetableret sit sunde liv med familie og venner.
Jeg har i dette indlæg blot nævnt nogle facetter, men kære dig, som er i et usundt forhold, du ved hvad det kan indebære af fysisk og psykisk vold…. Psykisk terror…. og jeg vil minde dig om, du kan komme ud af det usunde forhold. Du kan !!
Spørg Miss Google om emnet og sæt dig ind i, hvordan du kan komme fri.
Der findes mange dygtige fagfolk, der kan vejlede dig og ikke mindst, bed dine fortrolige omgivelser om hjælp og læg en plan for dit nye liv uden gerningsmanden.
Alt det bedste til dig.
Hjertelig hilsen
Gitte Sparsø
#takecare
Film om emnet :
”Gaslighting”
”Enough”
”I seng med fjenden”