En ny begyndelse

 In Uncategorized

Forestil dig, du frit giver plads til at være fuldkommen ubekymret og blot være tilstede i nuet. Dette nu. Ikke nuet for et øjeblik siden, eller nuet lige om lidt, men nuet, lige nu…. Lige nu, i dette sekund.

Dit fokus

Prøv at se omkring dig og sanse alt det vidunderlige, der er i dit liv. Fokuser udelukkende på de gode, opbyggende og positive sider af din tilværelse. Det, som på ingen måde er opbyggende for dig, tapper dig for energi.

Har du oplevet uretfærdighed og føler du dig urimelig behandlet, vil du aldrig kunne ændre det, som er sket, uanset hvor meget energi du anvender på at være irriteret, frustreret, vred eller magtesløs.

Vi har alle udfordringer i livet, som vi arbejder os igennem og dermed udvikler os. Når du anvender den positive energi og tilgang til dine udfordringer, er udfordringerne sommetider lettere at komme igennem.

Det dejlige i livet

Fokuser på det dejlige i dit liv og opdag, hvor meget du har at være glad og taknemlig for. Sommetider tager vi det for givet, det som vi er rigtig glade for i vores tilværelse.

Fokuser på hvad, hvilket og hvem du er taknemlig for, der er i dit liv. Jo mere fokus du har på det og dem du holder af i dit liv, jo mere positiv energi opbygger du.

Det kræver mod, at fravælge det i dit liv, som du mærker på ingen måde er opbyggende for dig og, som ikke giver dig trivsel.  Det kræver sommertider rigtig stort mod, fordi det, som i virkeligheden på ingen måde er god energi for dig, kan føles trygt fordi det er en velkendt del af din tilværelse, og dermed føles meget bekvemt for dig.

Kan bekvemmelighed sommetider lamme dine handlinger og beslutninger ?

Overvej, om det, som lige nu føles som det letteste valg og beslutning, kan give dig de største udfordringer på sigt….  og det, som lige nu, kan virke fuldkommen uoverskueligt, at vælge, kan medføre det dejligste, langt mere end du umiddelbart forestillede dig.

Taknemlighed

Husk ethvert tilvalg er fravalg af noget andet. Hvad vælger du at fokusere på i dit liv. Hvad vælger du at give din opmærksomhed ? Det positive og det som du er taknemlig for i dit liv ?

Der er så uendelig meget at være taknemlig for og husk…. det er sommetider de små ting i livet, der er de største.

Kunne i dag være en ny begyndelse for dig ?

Forestil dig du giver dig tid til, at gøre det du holder af og du ikke længere udsætter det, som føles vigtigt for dig.

Det er aldrig for sent at begynde. Et hvert øjeblik giver dig mulighed for en ny begyndelse, til hvad, du end måtte ønske.

Jeg ønsker dig en dejlig dag og må weekenden bringe dig det, du af hjertet oprigtigt ønsker.

Hjertelige tanker

Gitte Sparsø

Recent Posts

Leave a Comment

Kontakt Gitte

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search