Dit liv er lige nu
Forestil dig, at alt du gør i dit liv, gør du oprigtigt fra dit kærlige hjerte, uden du tager afsæt i hvad, der bedst kan betale sig for dig eller, hvad du føler du får mest ud af.
Ingen personlig vinding på andres bekostning.
Forestil dig du altid, og uanset situationen, foretager alle dine handlinger oprigtigt og kærligt fra hjertet. Du vil opdage det er langt lettere for dig udelukkende at følge sandheden i dit hjerte.
Alt hvad du giver, kommer tilbage
Forestil dig at du ved, det du sender ud modtager du igen ? Det vil sige når du ærligt handler og følger dit hjerte vil du også modtage til dit hjerte.
Det kan tænkes det du sender ud, ikke kommer retur lige nøjagtig til dig i den form som du har sendt det ud, måske det kommer til dig i en anden form, en anden situation end du havde forestillet dig. Hyppigt er det de små ting, der er de største.
Elsk – oprigtigt fra hjertet
Forestil dig du altid er oprigtigt fra hjertet…. Underspil eller nedton aldrig når du fortæller dine kære eller din elskede at du elsker ham eller hende…… Fortæl når du elsker uanset om du ved det er gengældt.
Ros dine kære
Giv ros og anerkendelse til mennesker omkring dig når du af hjertet føler det er sandheden og situationen kan bærer det. Vær stolt og taknemlig for dine børn, børnebørn, din elskede, sine søskende, dine forældre, dine venner og kollegaer…. og glæd dig over det du har at glæde dig over i livet og i livet omkring dig. Du vil opdage du tiltrækker mere af det du er taknemlig for og glædes over.
Dit liv er lige nu
Når du tænker på fortiden er det med afsæt i dette nu, når du tænker på fremtiden er det med afsæt i dette nu… der er udelukkende dette nu.
Dit liv er lige nu, vær ærlig og kærlig fra hjertet, glæd dig, grin, le, sov godt og dejligt, spis sanselige måltider, giv dig tid til at nyde en solopgang og solnedgang, elsk, hold af, vær oprigtigt …. dit liv er lige i dette nu…. har du opdaget det ?
Hjertelige tanker
Gitte Sparsø
❤️